Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.
Home » Casino » Spil – guides til casino spil » Blackjack
Er Blackjack noget for dig? Få et solidt overblik over det populære spil, og hvordan det spilles på klogeste vis. Artiklen tager 5-10 minutter at læse.
Blackjack er et af de mest populære casinospil overhovedet – såvel online som offline.
En del af populariteten skyldes uden tvivl, at Blackjack er et vidensspil – i hvert fald delvist.
Spillets udfald bestemmes således ikke udelukkende af held og uheld, men er også afhængigt af spillerens færdigheder.
Dine gevinstchancer afhænger af, hvor godt du spiller dine kort. Spiller du dine kort korrekt, på et casino med de rette regler (desværre ser man af og til, at visse livecasinoer har gjort husets odds bedre end det oprindeligt var tænkt) så ligger dine vinderchancer meget tæt på 50/50 – dvs. en gennemsnitlig udbetalingsprocent tæt på de 100.
Kort sagt gælder blackjack om at komme tættere på værdien 21 end dealeren. Sker det, vinder man den pågældende indsats x 2. Har du satset $1, vinder du således $2.
Dealeren – som giver kortene – spiller mod dig og muligvis også mod andre spillere. Du spiller udelukkende mod dealeren.
Du spiller nu videre mod dealeren, hvor du kun har viden om ét kort. Længere nede på denne side, kan du se kortenes konkrete værdi.
Du kan vælge at forsøge at komme så tæt på 21 som muligt – eller satse på, at dealeren ‘går over 21’ (og således taber det pågældende spil). Du kan stoppe når du vil, men det giver aldrig mening at stoppe, hvis dine to kort giver mindre end 12 – for så kan du ikke komme til at gå over (få mere end 21) og således kan du ikke tabe hånden, hvis du har 11 eller mindre.
Det kan give mening at stoppe på 12 – selvom der er langt op til 22. Se dine odds længere nede i artiklen.
Kulør (hjerter, ruder, spar, klør) spiller ingen rolle i Blackjack.
Nedenfor finder du en video-introduktion til spillet. Det er nemt at spille Blackjack – men lidt sværere, hvis man vil spille det optimalt, og dermed optimere sine vinderchancer.
Under videoen finder du derfor også lidt mere detaljeret strategi; hvornår skal du trække et kort mere, og hvornår skal du stå og satse på at dealeren trækker over?
Siden 1800-tallet har blackjack spillere interesseret sig for, hvordan de optimerer deres odds i forhold til casinoet.
I dag benytter blackjack-spillere stadig den grundlæggende blackjack strategi, der blev udviklet dengang. I denne artikel vil vi fortælle lidt om dine blackjack odds, og du vil kunne se nøjagtigt hvad du skal gøre i enhver situation, alt efter værdien af dine egne og dealerens kort.
Mange begyndere i blackjack tror at spillet udelukkende handler om at komme så tæt på 21 som muligt, men overser chancen for at dealeren måske kan gå over 21 i stedet.
Derfor bliver de ved med at trække kort længe efter de burde være stoppet med det resultat, at de taber hænder, som de kunne have vundet med bare en smule kendskab til blackjack odds og blackjack strategi.
Det er ganske enkelt en matematisk fejl, at man “lige skal tjekke, hvad det næste kort er”. I nogle tilfælde – eksempelvis hvis dealeren har en 6’er – er det den bedste beslutning at stå på 12.
Selvom man engang imellem kan være heldig at ramme en 9’er, så vil dette træk være tabsgivende i det lange løb.
Det første skema fortæller om risikoen for at “buste” – altså gå over 21 – hvis du trækker et kort mere ved forskellige akkumulerede kortværdier. Lær dine procenter at kende!
Som du kan se skal der egentlig ikke så meget til før chancen for at dealeren går over 21 bliver større end din chance for at holde dig under. Tabellerne her fortæller i øvrigt heller ikke hele sandheden.
Eksempelvis står der, at du har 31% risiko for at gå over 21, hvis værdien af dine kort er 12, og det må jo så betyde at der er 69% chance for ikke at gå over, hvilket jo lyder forholdsvist sikkert.
Du skal dog huske på, at det kun er ganske få af kortene blandt de 69%, som er sikre “vinderkort”. En 2’er, 3’er 4’er eller 5’er er reelt ubrugelige, mens en 6’er kun vinder, hvis dealeren rammer 17 eller går over.
Disse odds er derfor ikke dine vinderodds – blot odds for om du – eller dealer – går over.
Du behøver selvfølgelig ikke selv sidde og regne dine blackjack odds ud i hver enkelt situation. Det er der andre der har gjort for dig i forvejen, og desuden ville det nok tage lidt for lang tid.
Herunder ser du et blackjack basic strategy chart, der meget overskueligt viser dig hvad du skal gøre i forskellige blackjack situationer.
Blackjack strategi chartet er ganske enkelt at benytte:
Statistisk set, er det en vindende strategi at følge chartet hver gang – men du skal ikke have spillet mange timer før 95% af chartets anbefalinger sidder på rygraden. Bemærk desuden, at der kan være forskellige regler fra casino til casino ift. at ‘Double’. Jo friere muligheder, des bedre for dig.
Når man forstår de grundlæggende principper i blackjack, er det næste skridt for den seriøse spiller at vælge, hvilket korttællingssystem man vil benytte.
Princippet i vindende blackjack spil går kort sagt ud på, at det gælder om at satse stort, når man rent matematisk har bedre odds for at vinde end casinoet. Dermed skal man også satse mindre, når det er casinoet, der har fordelen.
Den centrale problemstilling / opgave består i at regne ud, hvornår situationen er til ens fordel.
Formålet med at tælle kort er, at holde styr på hvilke kort der er tilbage i den bunke, der trækkes fra.
Jo flere 10´ere (altså billedkort og tiere), der er tilbage i kortbunken i forhold til øvrige kort, jo bedre er spillernes vinderchance.
10´ere forøger chancen for at få blackjack, og da spillerne vinder til bedre odds end banken (spilleren betales 3 til 2 ved blackjack), er det i spillernes favør.
Når man fra start trækker et tilfældigt kort, er chancen 9 mod 4 for ikke at få et 10-points kort. Kommer man under spillet i en situation, hvor 1/3 eller flere af de resterende kort er 10´ere, forbedres odds for spillerne. Deraf bør spilleren i den situation øge sin indsats. Går forholdet den modsatte vej, bør indsatsen reduceres.
<h3Korttælling i praksis
o bedre man er til at tælle, jo bedre kan man bedømme sine odds. Bliver man perfekt til at tælle kort, får man odds på sin side.
Der findes mange forskellige tællemetoder, men gennemgang af disse korttællingssystemer ligger uden for rammerne af denne artikel.
Her vil vi i stedet henvise til bøgerne:
Vi vil dog nævne en meget enkel metode i denne artikels sidste afsnit.
Her tæller man store kort i forhold til små kort, hvor kort fra esser til niere regnes for store, ottere tælles ikke med. Kort fra syvere og nedefter regnes som små.
Efterhånden som kortene går, tæller man i hovedet. De store kort først, og de små kort sidst. Efter denne simple metode skal forholdet matematisk være cirka lige mellem høje og lave kort.
Hvis de små kort kommer foran betyder det, at der er et overtal af store kort tilbage i bunken (hvilket jo er fordelagtigt for spilleren). Er det tilfældet, kan man begynde at øge indsatsen.
Er der i løbet af de første 10 kort kommet 3 høje kort og 7 lave kort, kan man med fordel øge indsatsen i det næste spil til fx 3 gange den oprindelige indsats, da der i den resterende del af bunken er en stor overrepræsentation af høje kort.
Er forholdet det modsatte, bør indsatsen reduceres tilsvarende.
NB! Vær opmærksom på at online casinoer blander kort efter hver runde!
Således kan disse korttællingssystemer kun anvendes på de gammeldags ”offline” casinoer!
Spillet blev opfundet i Frankrig i 1700-tallet. Ligesom de fleste andre spil, har blackjack mange opfindere, og flere spil var stamfædre til den moderne udgave.
Et af stamfaderspillene til blackjack var det populære casinospil chemin de fer, der også samtidig var stamfader til baccarat.
En anden stamfar – og måske tættere gren i familietræet – var spillet vingt-et-un, hvilket på fransk betyder “21”. Blackjack går netop ud på, at komme så tæt på værdien 21 som muligt.
Selv om det overordnede mål i vingt-et-un minder meget om blackjack, er der en række forskelle.
F.eks. må kun dealeren double i vingt-et-un, og man skal bette mellem hver kortrunde.
Vingt-et-un blev stadig mere populært, og det emigrerede over Atlanten i starten af 1800-tallet sammen med de franske kolonister. Det var blandt andet Den franske Revolution (1789), der satte fart i emigrationen fra Frankrig.
Snart blev vingt-et-un spillet over hele USA.
Da staten Nevada i 1931 lovliggjorde gambling på casinoer – hvilket betød opblomstring for især Las Vegas – hed spillet stadig 21 og var ikke den store succes, det senere skulle blive. For at tiltrække flere spillere tilbød mange casinoer et specielt bet. Hermed fik spillet sit nye navn.
Fik spillerne en hånd med én af de 2 sorte knægte (spar eller klør) plus spar es udbetalte casinoet odds 10:1 på den heldige spillers bet. Denne lukrative regel forsvandt desværre som spillet blev mere populært, men navnet blev hængende.
Da spillet kom til USA så professionelle gamblere hurtigt potentialet i spillet. De udviklede de basale regler for blackjackstrategi, som vi stadig benytter i dag, for at maksimere deres odds.
Mange mente imidlertid, at spillet gemte dybere lag. De forsøgte at aflure spillet dets hemmelighed. Jagten på Den hellige Gral var gået ind.
Da kortspillet var blevet populært på Las Vegas’ casinoer, begyndte videnskaben at få øjnene op for spillet (ligesom det siden er sket med f.eks. skak, backgammon og poker).
Matematikeren Roger Baldwin gjorde det første forsøg på at forstå logikken bag blackjack. Han brugte bl.a. statistisk sandsynlighedsteori. I 1956 publicerede han artiklen “Optimum Strategy in Blackjack”.
Kun 6 år senere videreudviklede professor Edward O. Thorp teorierne i bogen Beat the Dealer, der introducerede fænomenet korttælling. Altså at analysere sig frem til, hvilke kort der stadig er i bunken ved at prøve at huske, hvilke kort der allerede er blevet vist. Bogen blev en kæmpesucces, og i 1963 kom den på avisen New York Times´ liste over bestsellere.
Casinoerne ændrede reglerne i spillet, så det blev sværere at gennemskue, hvilke kort der var tilbage i bunken.
Thorps bog var dog svær at forstå og dårligt skrevet, så effekten blev egentlig kun, at Beat the Dealer satte blackjack på alles læber og gjorde spillet enormt populært. En popularitet spillet beholdt.
Da casinoerne opdagede, at Beat the Dealer ikke var den trussel, de havde troet, blev de nye besværlige regler ændret tilbage. Kortælling fortsatte, omend i mindre skala.
En af de mest berømte grupper til at benytte korttælling var det berømte MIT Blackjack Team. De spillede fra 1979 indtil 1997, da de blev bandlyst fra casinoerne. I løbet af de næsten 20 år, gruppen var aktiv, spillede omkring 70 personer for holdet.
MIT Blackjack Team har givet inspiration til den fede film 21 (1998) med Kevin Spacey og Jim Sturgess i hovedrollerne.
Korttælling er som sådan lovligt, men casinoerne ser meget, meget ilde på det og bl.a. derfor benytter overvågningssystemer i stor stil. Det er endvidere muligt for casinoerne at gøre livet uendeligt meget sværere for korttællere ved at uddele kortene fra flere bunker.
Læs videre om korttælling længere nede i artiklen i afsnittet “Kunsten at tælle kort i Blackjack”.
Som beskrevet blev det populære kortspil ikke opfundet på én dag. På samme måde bliver det ved med at udvikle sig efter online casinoernes mellemkomst.
Alle online casinoer tilbyder blackjack, og de fleste i flere forskellige fede versioner.
Fx tilbyder nogle casinoer live blackjack. Live spil vil sige, at du kan se en rigtig dealer arbejde via webcam, mens du spiller hjemme i din egen hyggelige stue.
Annonce. Spillemyndighedens hjælpelinje: Stopspillet.dk | Selvudelukkelse: ROFUS.NU | Spil ansvarligt | 18+. Vilkår og betingelser gælder.